Følg os på Facebook

Click here: => eedanlalu.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6NTE6IkplZyBoYWRlciBwZW5nZSBvZyBwcm9ibGVtZXIgbj9yIGRlIGVsc2tlciBoaW5hbmRlbiI7fQ==


Jeg ved hvor meget du har kæmpet for, at få det til at fungere. Er det fair for drengen, at han efter en weekend hos sin far skifter væremåde, temperament og sprog? Husk at blive ved med at kysse. Vi bliver imponerede på Hornsleth Bar.

Disse er også et meget vigtigt aspekt for mig, vel egentlig det vigtigste, i mit projekt mod økonomisk uafhængighed. Det skal du lytte til. Hver gang jeg så hende, rettede hun mit sprog.

Hvorfor venstrefløjen elsker, og hader, videnskab

Copenhagen Consensus er et forsvar for farveløse problemer I en verden med begrænsede midler bør vi være omhyggelige med at bruge pengene dér, hvor de gør mest gavn. Dramatiske problemer som klimaændringer får størst opmærksomhed og flest penge. Men er det også de alvorligste problemer? Bliver pengene brugt bedst muligt? Næppe, menerdirektøren for Institut for Miljøvurdering, der er arrangør af Copenhagen Consensus-mødet 24. Forleden aften tonede han frem på skærmen endnu en gang: den lille dreng med geden og det relevante budskab. Endnu en gang måtte geden lade livet. Drengen slap med skrækken, og flashen har måske haft den tilsigtede effekt: at sende trygge danskere op af sofaen og hen til telefonen for at gøre en indsats for en bedre verden. For den læser, der er knap så flittig i TV-hjørnet, kan jeg oplyse, at historien om drengen og geden indgår i Folkekirkens Nødhjælps reklamespot for at skaffe indsamlere som et led i en kampagne mod landminer. Den lille dreng er ikke ene om at bejle til vores samvittighed. Og når den første feel-good fornemmelse af at støtte en god sag har lagt sig, kan tvivlen nage. Skulle man hellere have sendt en check til en SOS-børneby? Eller meldt sig ind i Greenpeace? Hvor gør jeg mest godt? Og er en TV-spot det bedste beslutningsgrundlag? Som privatpersoner træffer vi valg og fravalg. Ofte overlader vi dog den svære prioritering til politikerne. De jonglerer på vores vegne med større beløb - og forhåbentlig på et mere kvalificeret grundlag. Medierne og den politiske debat har dog en uheldig tendens til at favorisere det dramatiske. Klimaændringer er et fremtrædende eksempel. Hvis Golfstrømmen stopper, hvis polerne smelter, hvis... Visse krige formår også at trænge igennem på den dramatiske liste. For eksempel Irakkrigen, hvor journalisterne blev inviteret til en let adgang til krigszonen, om end stadig inden for Hilton-hotellets rækkevidde. Hvorfor tage til Tetjenien for at dække krigen dér, med livet som indsats? Irakkrigen ryddede forsiden og TV-skærmen. Det gør den stadig, men p. Ofrene i Tjetjenien lider derimod en stille død uden for rampelyset. Listen over stille katastrofer er lang. Og her skal jeg skynde mig at tilføje, at reklamespotten om landminer er et sympatisk eksempel på, at et stille problem forsøger at tilkæmpe sig opmærksomhed. Højtråbende problemer får tilført flest midler fra det internationale samfund. Men er det også de alvorligste problemer? Bliver pengene brugt bedst muligt? En af de største hindringer for udvikling i de fattige lande er uden tvivl handelsbarrierer. Der er ikke mange billeder eller overskrifter i, at en bonde fra Tanzania ikke kan afsætte sine varer i Europa. Så er der flere billeder i europæiske bønder, der demonstrerer mod planer om at fjerne barriererne. Der er ingen dramatiske overskrifter i verdens 900 millioner analfabeter, i at korruption ifølge Verdensbanken er den største enkelt-årsag til manglende udvikling, eller at 2,4 milliarder mennesker mangler kloakering og rent vand. Men hvad nu hvis det lige netop er disse oversete problemer, som det bedst kan betale sig at sætte ind overfor? At gennemføre Kyoto-protokollen om reduceret udledning af drivhusgasser vil koste 150 milliarder dollars om året og udskyde klimaændringerne med 6 år i 2100. De samme penge fra blot ét år kunne skaffe rent drikkevand og kloakering til alle mennesker i al fremtid. En af de mange prioriteringer vi bør kende til. Mediernes dagsorden er næppe det bedste grundlag for den politiske beslutningsproces. Nu er medierne ikke den eneste synder. Den uheldige tendens hjælpes godt på vej af særinteresser. Af cigarkassetankegang hos forskere, organisationer, embedsværk og politikere. Klimaeksperter vil have en tendens til at mene, at deres område er vigtigst. Biologerne vil mene, at problemer for naturen er alvorligst. Læger og medicinalindustri vil lægge vægt på sygdomsbekæmpelse. Der kan være gode argumenter for, at vi skal klare det hele. Gid der var penge nok. Men det er der ikke. Hvordan prioriterer vi mellem kasserne? Ja, det kræver i hvert fald et vist mod, for nogle bliver helt sikkert sure. Prioritering er ikke bare at give hvilket er let , men også at tage hvilket er langt vanskeligere. Man kan risikere at skulle tage fra nogle af de dramatiske problemer med højtråbende proselytter. Det var måske lettere, hvis den lille dreng med geden blev taberen. Han råber næppe så højt. Nogle kan have en vis interesse i at opretholde en kaotisk og uigennemskuelig beslutningsproces - for borgfredens skyld. Men i en verden med begrænsede midler bør vi være omhyggelige med at bruge pengene dér, hvor de gør mest gavn. I fredags var jeg i London for at præsentere denne pointe, som - må jeg indrømme - egentlig er slående enkel. Nogle kan mene naiv. På et pressemøde i samarbejde med ugemagasinet The Economist og Cambridge University Press præsenterede jeg projektet Copenhagen Consensus, der netop handler om den vanskelige prioritering. Copenhagen Consensus bygger på en tro på, at viden gør en forskel. Der foretages hver dag politiske prioriteringer. Men i de politiske beslutninger indgår sjældent en samlet afvejning af effekter og omkostninger ved at løse ét problem i forhold til et andet. Som jeg har skitseret i det foregående, sker prioriteringen ofte i en kamp om mediers, befolkningers og politikeres opmærksomhed. Idéen med Copenhagen Consensus er at bidrage til, at politiske beslutninger i højere grad baserer sig på fakta og viden. Copenhagen Consensus er et forsvar for de farveløse problemer. Kernen i Copenhagen Consensus er et hold af ni fremtrædende økonomer, fire af dem har modtaget Nobelprisen. Det er folk, som kan se ud over kassetænkningen, og som er blevet stillet opgaven: Udform en prioriteret liste over løsninger på verdens store problemer. De ni topøkonomer er individualister på højt plan. Ustyrlige akademikere uden politiske bindinger. Det ligger helt åbent, hvad de når frem til. Jeg er kun sikker på én ting. At deres valg vil være velbegrundede. Gennemslagskraft i medierne vil ikke være et gyldigt kriterium. Topøkonomernes prioritering vil bygge på opgørelser af omkostninger og fordele ved mulige løsninger på en række store problemer. Hele proceduren omkring mødet og det videnskabelige materiale til mødet er dog temmelig detaljeret. Her vil jeg ikke gå i enkeltheder, men henvise til www. Og dermed bidrage til en bedre prioritering af verdens ressourcer og til et bedre liv for milliarder af mennesker. Også for den lille dreng og hans ged.

Har du det sådan, så læs her, hvorfor du kan tage det roligt og glæde dig over det. Det er en forbløffende evne. Hvis du dater, kan du ikke forlange så meget af den anden file, men når I netop er i et forhold, skal og bør du forvente at blive prioriteret. Gør en indsats for at give hende den opmærksomhed hun har brug for. Mette er færdig som fysioterapeut til næste år. Hvor stor en del til opsparing. Fyren foran os må ikke komme ind, men bliver stædigt stående. Så må man jo gøre op med sig selv, hvad man ønsker at gøre. Yderst servile af en pige på hendes alder. Ingen tror længere på den gyldne fremtid, og slet ikke alle tilbederne af chromalteret af Scientisme.